Den gode nyhed er, at reparationer nu er blevet moderne! Under hashtagget #visiblemending (på dansk ”synlig reparation”) kan du på de sociale medier finde utallige smukke og personlige eksempler på lappede huller og stoppede sokker.

Bæredygtighed, genbrug og ”upcycling” er alle ord, der er blevet helt almindelige i vores tid. De kendetegner en moderne livsstil, særligt når det gælder tøj og mode, da der er kommet stor opmærksomhed på tekstilindustriens negative indflydelse på vores klima og klode. Et nyt begreb, ”visible mending” er derfor begyndt at florere på de sociale medier. Filosofien bag visible mending er særligt interessant for os håndarbejdsentusiaster, der ikke er bange for at gribe nål og tråd.

Hvad betyder det?

Filosofien bag visible mending er en modreaktion mod nutidens fast fashion, hvor vi konstant bliver opfordret og lokket til at købe varer, som holder i kort tid – enten på grund af dårlig kvalitet eller modebilledets konstant skiftende tendenser. Modreaktionen er et ønske om at gøre det legitimt, endda moderne og anerkendelses-værdigt, at reparere sine ting, så vi kan beholde vores tøj i længere tid og dermed køber mindre.

Med visible mending følger et ønske om at inspirere til kreativitet og et personligt udtryk i reparationerne. Derfor ser man tit, at der er broderet fine motiver på pletter, at lapperne på et par jeans er med til skabe et kunstfærdigt stykke beklædning og at stopningen af sokker giver håndstikken ekstra charme.

Visible mending er en opfordring til at beskytte og bevare dine ting ved at reparere dem med forskellige teknikker, der skaber flotte resultater. Genstanden bliver mere unik og får udsmykning og personlighed, og du kan med stolthed være iført dine lappede bukser.

Ordbog:

Visible mending: Synlige reparationer på tøj eller andre tekstilgenstande

Fast fashion: Hurtig mode, hvor produktionen ofte er under ringe vilkår, kvaliteten af produktet er lav, og der er utallige kollektioner om året – alt sammen noget, der fordrer til overforbrug og ”køb og smid væk”-kultur

Slow fashion: Langsom mode, hvor der er taget højde for miljøvenlige ma-terialer og produktionsprocesser og gode arbejdsforhold. Ofte dyrere og af bedre kvalitet, som lægger op til, at man køber mindre og beholder tingene i længere tid. Hjemmelavede ting kan også høre under her, uanset om det er strikket, hæklet eller syet.

Hvorfor forsvandt reparationerne?

Når man taler om, at reparationskulturen er på vej tilbage, betyder det så, at den har været væk? Egentlig ikke, for selvom det ikke længere er gængs viden, og vi ikke længere lærer det i skolen, har lapper og reparationer været en del af modebilledet i varierende grad gennem tiden. Eksempelvis var 1980ernes punk-kultur kendetegnet af, at tøjet skulle have et slidt og lappet look. Og særligt inden for denimverdenen er der længe blevet eksperimenteret med huller, flænser, vaske og andet slitage, der ikke skulle gemmes væk. Men måske kan man sige, at kulturen nu er blevet bredere og også handler mange andre typer af tekstil.

At reparere tøj har historisk set været en del af alle kulturer og samfund, der har haft et forhold til tekstiler. Reparationerne varierede, og man kan både se teknikker, der skulle gøre reparationerne til synlige og udsmykkende elementer af beklædningen, og teknikker, der havde til formål at reparere det pågældende stykke tøj så usynligt som muligt. I nyere tid er vores forhold til reparation af tøj blevet ændret markant, og vi gør det næsten ikke længere.

Overflod og unødvendighed har fjernet det bevarende og beskyttende forhold, vi tidligere har haft til vores tekstil-genstande. I dag køber langt de fleste af os nyt, når det gamle viser tegn på slitage – køb og smid ud er den nye norm.

Mode- og tøjindustrien vil også gerne have os til at købe nyt tøj hele tiden. Derfor er kvaliteten af det tøj, vi kan finde i mange butikker, betydeligt ringere end før i tiden. For når det går i stykker efter at have været i brug en håndfuld gange, så går vi ud og køber noget nyt. Vi er som forbrugere blevet vant til at have konstant adgang til nyt tøj, og tøjet er blevet så billigt, at det økonomisk sjældent ikke kan betale sig at gå til en skrædder.

Man kan let brodere fine blomster over små huller i sin yndlingstrøje 📷@alexbaber via Unsplash

Hvad var kvindernes rolle?

Johanne Stenstrup, kvinden bag bloggen Bedremode.nu, har interviewet Frederik Larsen, som er forsker inden for bæredygtighed og mode. I podcasten ”Da vi glemte at reparere” fortæller han om, hvordan det kan være, at vi holdte op med at reparere vores tøj. En del af forklaringen skal nemlig også findes i kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i midten af sidste århundrede.

Man ønskede at løsrive kvinder fra hjemmet, så man forsøgte at nedtone behovet for dét, der traditionelt set var kvinders opgaver. I 1960erne så mange dét at reparere tøj som noget, der var med til fastholde kvinderne i bestemte kønsroller. Og med et billigere forbrug, hvor tekstiler ikke længere var så kostbare, at man for alt i verden måtte passe på dem, kunne man hjælpe til at frigøre kvinderne fra de ellers nødvendige sysler.

Stoppede sokker har sin egen charme 📷 Via Shutterstock

Hvordan er det kommet igen?

Men håndarbejde og det aktive tilvalg af langsommelige sysler er blevet en velkommen pause fra travlheden i vores nutidige verden. Det er blandt andet en af grundene til at strik, hækling, syning og broderi igen er blevet moderne og udøves af mange forskellige mennesker. At kunne reparere tøjet selv er også et udtryk for nogle af de seneste års tendenser, som både handler om bæredygtighed og det at kunne noget med sine hænder. Og når vi nu lægger mange timer og energi i at skabe vores egne ting, fortjener de jo også at blive brugt og passet på.

Bevæggrunden bag det synlige aspekt af visible mending er aktivistisk. Ved at sætte aktivt fokus på reparationerne sender man et signal til sin omverden om, at reparationer og bevaring kan være noget positivt – noget der er værd at stå ved, frem for noget, der skal skjules og gemmes væk. Vores tøj og tekstiler hænger uadskilleligt sammen med vores liv, så budskabet er: Lad dem leve og udvikle sig sammen med dig.

Det skal du bruge til visible mending:

  • Gode nåle. Gerne i forskellige størrelser så du kan vælge den, der passer bedst til dit materiale
  • Tråd og garn. Valget af garn afhænger af, hvad du reparerer
  • Lapper og stofrester. Gem evt. gamle ting, der ikke kan reddes, og lav det om til lapper
  • Et stoppeæg (som ligner en svamp). Den hjælper med at holde styr på maskerne, hvis du skal reparere strik eller lignende
  • Broderiring. Den hjælper med at styr på stoffet, hvis du skal brodere
  • Stofpen. En stor hjælp hvis du vil lave et motiv eller afmærke, hvor du skal sy
  • Fingerbøl. Det er rart, hvis du skal sy i noget tykt eller tætvævet stof eller gennem mange lag
  • Nipsenåle/sikkerhedsnåle
  • Stofsaks og broderisaks
  • Opsprætter

Her kan du finde inspiration til forskelligt visible mending: