Plantefarvning

Plantefarver

Om sommeren forvandler den danske natur sig til et sandt skatkammer af naturlige farvematerialer, som du kan farve dit eget garn med. Men hvor begynder man, hvis man aldrig har plantefarvet før? Det guider forfatter Sofie Meedom dig igennem i den smukke bog “Plantefarver”.


De fleste af os oplever, at lysten til at strikke svinder, i takt med at temperaturerne stiger. Betyder det, at vi går tre måneder med garn-abstinenser og urolige hænder i møde? Nej, selvfølgelig ikke – men det kan kræve lidt fantasi at holde strikkegejsten oppe, når det er for varmt til at sidde med tykke sweatre på skødet. Heldigvis er sommeren det perfekte tidspunkt at udforske en anden garn-relateret hobby: plantefarvning.

En nem guide til et gammelt håndværk

Plantefarvning er kort sagt farvning af uld eller andre tekstilfibre med planteudtræk. Det er et gammelt håndværk, der ikke har ændret sig ret meget gennem tiden. Måske netop derfor har plantefarvning ry for at være vanskeligt og noget, der kræver stor erfaring for at få et godt resultat. Men sådan behøver det ikke være.

I Sofie Meedoms smukke bog “Plantefarver” får du en praktisk guide, der ikke bare tager dig ved hånden i køkkenet, når garnet skal farves, men også i naturen, når planterne skal indsamles. Du bliver hjulpet godt i gang med plantefarvning på en enkel og overskuelig måde med korte trin for trin-beskrivelser og 32 forslag til planter, du kan begynde med. Heraf er langt størstedelen almindelige og nemme at finde i den danske natur.


Tjørn

Planter, planter og atter planter

“Det starter med lange ture i naturen. Glæden ved at lede efter og finde farveplanterne – og magien, når du senere løfter garnet op fra gryden efter et farvebad med en helt ny plante.” Sådan begynder “Plantefarver”. Allerede med de første ord slås det fast, at taler man om plantefarvning, er der én ting, man ikke kommer udenom: planterne, selve farvematerialet.

Er du ligeså grøn i planternes verden, som jeg er, kan selve planteindsamlingen virke som lidt af et benspænd. Men bare rolig: Foruden at give forslag til, hvilke planter der er gode at begynde med, bliver det også beskrevet, hvor den enkelte plante kan findes, hvornår den kan indsamles, og hvordan den anvendes.

Sofie Meedom har lavet 8-16 farveprøver med hver af bogens 32 planter, der ikke bare illustrerer, hvilken farve du kan forvente at få med den pågældende plante: Prøverne giver også en indikation af, hvilke nuancer du kan få, hvis du fx farver med bær frem for blade, blødt vand frem for hårdt vand eller hanrakler frem for hunrakler. Vidste du fx, at lyng både kan give rosa, gule, orange og brune nuancer alt efter, hvilke dele af planten der farves med, hvor hårdt vandet i farvebadet er, og hvordan garnet bejdses?


Alle garnprøverne er farvet med lyng, men er bejdset forskelligt og farvet med forskellige dele af planten og vand med forskellig pH-værdi. Læs, hvordan den enkelte prøve er farvet på s. 95.

Alle regnbuens farver

Noget af det mest charmerende ved plantefarvning er, at det er uforudsigeligt. Selvom man kender fremgangsmåden, kan man aldrig vide helt præcis, hvad udfaldet bliver. Der vil altid være forskellige forhold, der påvirker det færdige farveresultatet, fx vandets hårdhed, hvornår plantematerialet er blevet indsamlet, og hvilke dele af planten der bruges.

Det siger sig selv, at garnet, der farves på, også har betydning for det endelige resultat. Farver du på gråt eller brunt garn, får du helt andre resultater, end hvis du farver på hvidt. Men også her hjælper “Plantefarver” dig godt på vej: Bogen indeholder nemlig flere farvetavler, bl.a. en, der viser, hvilke resultater man kan forvente, hvis man farver en bestemt farve på garner med forskellige grå eller brune nuancer.

Farveprøver farvet i samme farvebad, men på vidt forskellige garnkvaliteter, viser desuden, at ikke alle garner optager farven på samme måde, fx giver superwash-behandlet uld og strømpegarn med nylon klarere farver end nonsuperwash uld. Når man vælger garn til plantefarvning, er det værd at have for øje.

Får man på trods af den grundige guide alligevel en farve, man ikke kan lide, kan man korrigere den efterfølgende, fx ved overfarvning med de naturlige farvestoffer kochenille, krap, indigo eller blåtræ, som købes tørret. Overfarvning kan også bruges bevidst til at skabe farver, der ellers er svære at opnå, som grøn. Også her illustrerer Sofie Meedom de forskellige muligheder med overskuelige farvetavler, som efter min mening er en af bogens helt store genistreger. For det er her regnbuen virkelig folder sig ud.


Sådan gør du

Opskrifterne bringes efter aftale med forfatter Sofie Meedom.

 

Opret et medlemskab her for at få adgang til opskriften.

Er du allerede medlem og ser dette, log da blot ind på din konto og vend tilbage til siden.

 


Plantefarver – En guide til farvning af garn med naturens egne farver
Af Sofie Meedom
175 sider
Forlaget Vingefang
Udkommet i juni 2017


Vask strik, og pas på dine uldskatte

De varme temperaturer er på vej, og det er ved at være tid til at pakke de tykke uldsweatre væk. En sommerferie i skabet lyder måske ufarligt, men vasker og behandler du dit strik forkert, inden det pakkes væk, er det langt fra tilfældet. I skabets, kælderens og loftets mørke kroge venter fjender som møl og skimmel. Men med nogle få foranstaltninger skal dine uldskatte nok klare skærene.


1. Vask med omtanke

Noget af det bedste, du kan gøre for dine uldskatte, er, at lufte tøjet og kun vaske, når det er nødvendigt. Men når uldsweatrene skal pakkes væk for sæsonen, kommer man ikke udenom en vask. Usynligt snavs og bakterier er nemlig et festmåltid for møl og andet utøj.

Se altid vaskeanvisningen på banderolen, inden du smider din nystrikkede sweater i maskinen. Anbefales håndvask, bør det efterfølges (ellers skal man i hvert fald kende sin vaskemaskine rigtig godt … eller bare være ekstremt modig).

Uanset om man vasker i hånden eller i maskinen, skal man være opmærksom på, at kombinationen af sæbe, varme og friktion kan få uld til at filte. Vælg derfor altid et skånsomt uldprogram, hvis du vasker i maskine, og undlad at røre for meget ved den våde sweater, hvis du vasker i hånden. Vær desuden opmærksom på, at uld heller ikke tåler temperaturskift ret godt. Fyld derfor baljen op, inden du forsigtigt lægger uldsweateren i, når du vasker i hånden.

2. Brug uldvaskemiddel

Almindeligt vaskemiddel indeholder enzymer, som ødelægger ulden. Brug derfor altid et særligt udvaskemiddel – allerhelst ét, der indeholder lanolin, som er det naturlige fedtstof i uld, fx Eucalan. Lanolinen er nemlig med til at bevare uldens naturlige egenskaber og blødhed.

Når uldskattene skal pakkes væk hen over sommeren, kan man med fordel vælge et uldvaskemiddel med en duft, der beskytter mod møl, fx lavendel eller eukalyptus.

3. Lad liggetørre

Den våde sweater rulles ind i et håndklæde, og vandet presses ud – uden at vride sweateren ud af form. Sørg for at støtte hele sweateren, når du løfter den over på håndklædet, så den ikke strækker sig.

Når det overskydende vand er presset ud, lægges sweateren over på et tørt håndklæde. Tjek, at der ikke er mærkelige folder, og at sweateren har de mål, den skal. Og så er det bare at væbne sig med tålmodighed og vente på, at den tørrer. Har du et rum med gulvvarme, kan du med fordel lægge dit våde strik der – så går det lidt hurtigere.

4. Affnug

Al uld fnugger i større eller mindre grad – det kan ikke undgås, men giver desværre en ellers flot sweater et lidt trist udtryk. Heldigvis kan du nemt give dit strik nyt liv ved hjælp af en uldkam eller en elektrisk uldshaver. Kør blot kammen/uldshaveren over sweateren med let hånd, og de løse fnug forsvinder. Så er der pludselig en sæson mere i dén sweater.

5. Pas på skimmel

Sørg for, at dit strik er helt tørt, inden det lægges i skabet – og der menes virkelig helt tørt. Er uld bare en lille smule fugtigt, kan det blive jordslået og få skimmel. Og det lugter altså ikke særlig godt.

6. Opbevar strik korrekt

Strik har ikke godt af at hænge på bøjle i længere tid ad gangen, da sweaterens tyngde gør, at den vil trække sig ud af form. Fold i stedet dine uldskatte sammen, og opbevar dem fx i en kommode eller på hylderne i skabet.

7. Beskyt mod møl

Møl trives i mørke miljøer – og sprækker i bunden af et klædeskab er det perfekte sted for møl at lægge deres æg. De nyudklækkede larver spiser fibre og kan lynhurtigt forårsage store huller i en hel stak uldsweatre.

For at være sikker på at dine uldskatte overlever deres sommerferie i skabet, er det derfor en god idé med foranstaltninger mod møl. Lugten af lavendel og cedertræ har begge en afskrækkende effekt på disse små monstre, der må være enhver strikkers værste mareridt. Læg derfor lavendelposer og cedertræskugler ind på hylden med strik. Voila – ingen møl, kun en dejlig frisk duft, når sweatrene findes frem igen til efteråret! Et tip, som i øvrigt kan overføres til garnlageret.


Garnfestivaller og håndarbejdsmesser i 2021

Vi savner alle sammen at kunne mødes med vores venner, bekendte og andre håndarbejdsentusiaster. Heldigvis er der masser af mulighed for at komme på messer og festivaller rundt omkring i landet i år. Vi har her samlet en liste med nogle af de arrangementer, der har fokus på garn og håndarbejde, så du kan planlægge din næste tur.

Listen skal selvfølgelig tages med forbehold for eventuelle ændringer og aflysninger. Men lad os krydse fingre for et godt og mere socialt håndarbejdsår!

Arrangementer markeret med rødt: Her kan du møde teamet bag Håndarbejdsbøger.dk

Hvad:

Hvor:

Hvornår:

Tønder Idrætscenter

13. marts

Mejrup Kultur- og Fritidscenter

20. marts

Eventsalen, Aalborg

20. marts

Guldagehallen

27. marts

KFUM-hallen, Hasseris

28. marts

MAGION

4. april

Sav-vaerket, Højbjerg

10.-11. april

Odense Idrætspark

24.-25. april

Frederiksberghallerne

1.-2. maj

Billund Idrætscenter

9. maj

Jysk Arena

15.-16. maj

Helsingør-Hallen

22.-23. maj

Nørrebrohallerne

23. maj

Forum Horsens

29.-30. maj

Musicon

29.-30. maj

Parkhallerne

5.-6. juni

Storebælt Camping- og Feriecenter, Korsør

11.-13. juni

ARENA NORD

12.-13. juni

Saltum

14.-15. august

Lillebæltshallerne

3.-5. september

Tinghallen

3.-5. september

Haslev

4.-5. september

KREA-messe Aarhus

Sav-vaerket, Højbjerg

11.-12. september

Både i Nordby og Sønderho

16.-19. september

KREA-messe Odense

Odense Idrætspark

18.-19. september

Royal Stage

24.-26. september

ARENA NORD

25.-26. september

KREA-messe Tønder

Tønder Idrætscenter

26. september

Helsingør-Hallen

2.-3. oktober

KREA-messe Billund

Billund Idrætscenter

9. oktober

KREA-messe Esbjerg

Guldagerhallen

10. oktober

Messe C, Fredericia

29.-31. oktober

Jegindølejren

30.-31. oktober

KREA-messe Horsens

Horsens Forum

20.-21. november

KREA-messe Kolding

Parkhallerne

27.-28. november

KREA-messe Helsingør

Helsingørhallerne

4.-5. december


Reparér dit tøj med stolthed

Den gode nyhed er, at reparationer nu er blevet moderne! Under hashtagget #visiblemending (på dansk ”synlig reparation”) kan du på de sociale medier finde utallige smukke og personlige eksempler på lappede huller og stoppede sokker.

Bæredygtighed, genbrug og ”upcycling” er alle ord, der er blevet helt almindelige i vores tid. De kendetegner en moderne livsstil, særligt når det gælder tøj og mode, da der er kommet stor opmærksomhed på tekstilindustriens negative indflydelse på vores klima og klode. Et nyt begreb, ”visible mending” er derfor begyndt at florere på de sociale medier. Filosofien bag visible mending er særligt interessant for os håndarbejdsentusiaster, der ikke er bange for at gribe nål og tråd.

Hvad betyder det?

Filosofien bag visible mending er en modreaktion mod nutidens fast fashion, hvor vi konstant bliver opfordret og lokket til at købe varer, som holder i kort tid – enten på grund af dårlig kvalitet eller modebilledets konstant skiftende tendenser. Modreaktionen er et ønske om at gøre det legitimt, endda moderne og anerkendelses-værdigt, at reparere sine ting, så vi kan beholde vores tøj i længere tid og dermed køber mindre.

Med visible mending følger et ønske om at inspirere til kreativitet og et personligt udtryk i reparationerne. Derfor ser man tit, at der er broderet fine motiver på pletter, at lapperne på et par jeans er med til skabe et kunstfærdigt stykke beklædning og at stopningen af sokker giver håndstikken ekstra charme.

Visible mending er en opfordring til at beskytte og bevare dine ting ved at reparere dem med forskellige teknikker, der skaber flotte resultater. Genstanden bliver mere unik og får udsmykning og personlighed, og du kan med stolthed være iført dine lappede bukser.

Ordbog:

Visible mending: Synlige reparationer på tøj eller andre tekstilgenstande

Fast fashion: Hurtig mode, hvor produktionen ofte er under ringe vilkår, kvaliteten af produktet er lav, og der er utallige kollektioner om året – alt sammen noget, der fordrer til overforbrug og ”køb og smid væk”-kultur

Slow fashion: Langsom mode, hvor der er taget højde for miljøvenlige ma-terialer og produktionsprocesser og gode arbejdsforhold. Ofte dyrere og af bedre kvalitet, som lægger op til, at man køber mindre og beholder tingene i længere tid. Hjemmelavede ting kan også høre under her, uanset om det er strikket, hæklet eller syet.

Hvorfor forsvandt reparationerne?

Når man taler om, at reparationskulturen er på vej tilbage, betyder det så, at den har været væk? Egentlig ikke, for selvom det ikke længere er gængs viden, og vi ikke længere lærer det i skolen, har lapper og reparationer været en del af modebilledet i varierende grad gennem tiden. Eksempelvis var 1980ernes punk-kultur kendetegnet af, at tøjet skulle have et slidt og lappet look. Og særligt inden for denimverdenen er der længe blevet eksperimenteret med huller, flænser, vaske og andet slitage, der ikke skulle gemmes væk. Men måske kan man sige, at kulturen nu er blevet bredere og også handler mange andre typer af tekstil.

At reparere tøj har historisk set været en del af alle kulturer og samfund, der har haft et forhold til tekstiler. Reparationerne varierede, og man kan både se teknikker, der skulle gøre reparationerne til synlige og udsmykkende elementer af beklædningen, og teknikker, der havde til formål at reparere det pågældende stykke tøj så usynligt som muligt. I nyere tid er vores forhold til reparation af tøj blevet ændret markant, og vi gør det næsten ikke længere.

Overflod og unødvendighed har fjernet det bevarende og beskyttende forhold, vi tidligere har haft til vores tekstil-genstande. I dag køber langt de fleste af os nyt, når det gamle viser tegn på slitage – køb og smid ud er den nye norm.

Mode- og tøjindustrien vil også gerne have os til at købe nyt tøj hele tiden. Derfor er kvaliteten af det tøj, vi kan finde i mange butikker, betydeligt ringere end før i tiden. For når det går i stykker efter at have været i brug en håndfuld gange, så går vi ud og køber noget nyt. Vi er som forbrugere blevet vant til at have konstant adgang til nyt tøj, og tøjet er blevet så billigt, at det økonomisk sjældent ikke kan betale sig at gå til en skrædder.

Man kan let brodere fine blomster over små huller i sin yndlingstrøje 📷@alexbaber via Unsplash

Hvad var kvindernes rolle?

Johanne Stenstrup, kvinden bag bloggen Bedremode.nu, har interviewet Frederik Larsen, som er forsker inden for bæredygtighed og mode. I podcasten ”Da vi glemte at reparere” fortæller han om, hvordan det kan være, at vi holdte op med at reparere vores tøj. En del af forklaringen skal nemlig også findes i kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i midten af sidste århundrede.

Man ønskede at løsrive kvinder fra hjemmet, så man forsøgte at nedtone behovet for dét, der traditionelt set var kvinders opgaver. I 1960erne så mange dét at reparere tøj som noget, der var med til fastholde kvinderne i bestemte kønsroller. Og med et billigere forbrug, hvor tekstiler ikke længere var så kostbare, at man for alt i verden måtte passe på dem, kunne man hjælpe til at frigøre kvinderne fra de ellers nødvendige sysler.

Stoppede sokker har sin egen charme 📷 Via Shutterstock

Hvordan er det kommet igen?

Men håndarbejde og det aktive tilvalg af langsommelige sysler er blevet en velkommen pause fra travlheden i vores nutidige verden. Det er blandt andet en af grundene til at strik, hækling, syning og broderi igen er blevet moderne og udøves af mange forskellige mennesker. At kunne reparere tøjet selv er også et udtryk for nogle af de seneste års tendenser, som både handler om bæredygtighed og det at kunne noget med sine hænder. Og når vi nu lægger mange timer og energi i at skabe vores egne ting, fortjener de jo også at blive brugt og passet på.

Bevæggrunden bag det synlige aspekt af visible mending er aktivistisk. Ved at sætte aktivt fokus på reparationerne sender man et signal til sin omverden om, at reparationer og bevaring kan være noget positivt – noget der er værd at stå ved, frem for noget, der skal skjules og gemmes væk. Vores tøj og tekstiler hænger uadskilleligt sammen med vores liv, så budskabet er: Lad dem leve og udvikle sig sammen med dig.

Det skal du bruge til visible mending:

  • Gode nåle. Gerne i forskellige størrelser så du kan vælge den, der passer bedst til dit materiale
  • Tråd og garn. Valget af garn afhænger af, hvad du reparerer
  • Lapper og stofrester. Gem evt. gamle ting, der ikke kan reddes, og lav det om til lapper
  • Et stoppeæg (som ligner en svamp). Den hjælper med at holde styr på maskerne, hvis du skal reparere strik eller lignende
  • Broderiring. Den hjælper med at styr på stoffet, hvis du skal brodere
  • Stofpen. En stor hjælp hvis du vil lave et motiv eller afmærke, hvor du skal sy
  • Fingerbøl. Det er rart, hvis du skal sy i noget tykt eller tætvævet stof eller gennem mange lag
  • Nipsenåle/sikkerhedsnåle
  • Stofsaks og broderisaks
  • Opsprætter

Her kan du finde inspiration til forskelligt visible mending:


Sashiko: Et lille sting med mange muligheder

Sparsommelighed og genanvendelse

Sashikobroderi stammer fra 1600-tallets Japan, hvor det blev brugt til at isolere og forstærke tøj. Teknikken blev udviklet på grund af en nødvendig sparsommelighed, da man genanvendte materialer til at lappe ny beklædning eller tekstil til hjemmet. Da teknikken ofte blev brugt til at dække større flader, hjalp selve broderiet med at gøre genstanden mere slidstærk.

På landet i det nordlige Japan var syning en klassisk vinteraktivitet, da kulden og snedækket gjorde det umuligt at opholde sig udendørs. Motiverne tager tit udgangspunkt i naturen, som omgav folkene på landet. Dyr, planter og havet kommer til udtryk gennem organiske formationer og grafiske mønstre. I det gamle Japan havde mange af motiverne også forskellige symbolske betydninger, og man kan finde mønstre, der enten skulle bringe bæreren held i livet eller beskyttelse mod onde ånder.

Oprindeligt broderede man med hvid tråd på indigoblåt lærred, fordi det var de materialer, landmændene havde til rådighed. For at skabe tykkere og mere isolerende tøj syede man flere lag stof sammen. Man brugte gerne gamle og slidte metervarer som mellemlag, men sørgede altid for, at det bedste stykke stof var det øverste. Fordi materialer var kostbare, passede man godt på sit tøj. Genstandene blev bevaret, repareret og værdsat, og når en jakke skulle lappes, udsmykkede man samtidig stoffet med sashiko.

Sashikobroderi

”Ved at lære sashiko-broderi indlærtes værdier som tålmodighed og udholdenhed – essentielle værdier for en landmandskone.”


Sashikobroderi – Den ultimative grundbog
Af Susan Briscoe
Oversat til dansk af Tine Wessel
128 sider
Turbine
Udkom i 2018

Sashiko i den moderne verden

I nyere tid bliver teknikken oftest brugt som dekoration og til broderede kunstværker i alle regnbuens farver. Fordi det primært skal fungere som udsmykning, bruger man for det meste kun ét lag stof, med mindre man ønsker et quiltet look, som minder om de traditionelle broderier – i det tilfælde kan man i dag nøjes med at bruge pladevat mellem to stykker stof.

Sashikobroderi er stadig populært i dag på grund af motivernes helt særlige æstetik. Men måske også på grund af den ro, der følger med, når man laver det. I sin bog Sashikobroderi – den ultimative grundbog skriver Susan Briscoe, at det siges, at sashikobroderi kan fordre kreativitet og have en beroligende og terapeutisk effekt. Det var også en af grundene til, at teknikken blev højt værdsat i det feudale Japan:

”Ved at lære sashikobroderi indlærtes værdier som tålmodighed og udholdenhed – essentielle værdier for en landmandskone.” (Sashikobroderi – den ultimative grundbog s. 9)

Tålmodighed og langsomhed er også værdier, mange mennesker søger i dag. Ved at kaste sig over sashikobroderiernes gentagne mønstre kan man skrue en smule ned for hverdagens hast. Og i Susan Briscoes grundbog finder du over 100 traditionelle mønstre, som kan inspirere til kreativ udfoldelse.

Fra Susan Briscoes bog, "Sashikobroderi - den ultimative håndbog"

For at komme i gang med sashiko skal du bruge:

Går du efter det traditionelle look, så er hvid tråd på indigoblåt stof vejen frem. Men man kan sagtens eksperimentere med farverne for et mere moderne udtryk. Broderiringen kan være en hjælp, hvis du skal sy mange lige linjer, da den hjælper dig med at holde styr på stoffet. Fingerbøllet er en smagssag, nogle foretrækker det, andre gør ikke. Det kan være en fordel, hvis ikke man er vant til at brodere med spidse nåle. Til lange sashikonåle kan man bruge det specielle ”møntfingerbøl”, hvor man med en plade placere på indersiden af hånden kan styre nålen.

Du har også mulighed for at købe et samlet Sashiko starter kit med alt det udstyr, du har har brug for lige her!


Strikkeskader: Sådan undgår du dem

Vi har hørt det igen og igen: Det er sundt og afstressende at strikke. Men strik er også monotone bevægelser. Hvis man ikke passer på, kan man overbelaste kroppen og få en strikkeskade, der i værste fald betyder, at man må lægge strikkepindene på hylden.

For at hjælpe strikkerne med at undgå skader har personlig træner Martha Miehe-Renard og strikdesigner Pernille Cordes skrevet wellness-strikkebogen ‘Strik & stræk‘.

Strik & stræk‘ indeholder 11 strækøvelser inspireret af AIS (Active Isolated Stretching), som er en særlig form for mobilitetstræning, der smidiggør led og muskler, opbygger styrke og forebygger skader. Bagerst i bogen er øvelserne inddelt i overskuelige 5-minutters strækprogrammer, som kan bruges før, under og/eller efter en strikkesession.

Mellem øvelserne finder du strikkeopskrifter, der inspirerer til wellness og fordybelse. Du får blandt andet opskrifterne på de vævestrikkede benvarmere og den praktiske pulsvarmer med lynlås, du ser i brug på billederne nedenfor.


Bryst-stræk

Et dejligt 2-i-1-stræk. Retter op på din foroverbøjede holdning og strækker brystet, nakken samt øvre del af ryggen.


Forberedelse

A) Sid rankt på en stol med let spredte ben, og aktiver din core.

B) Sæt hænderne på baghovedet, og tag en dyb indånding.

Action

A) Klem albuerne sammen foran ansigtet, og kig nedad, indtil der mærkes et stræk i nakken, den øverste del af ryggen og mellem skulderbladene.

B) Bevæg så albuerne helt bagud, og løft hovedet, indtil du mærker et stræk i brystet og på forsiden af skuldermusklerne.

C) Udfør strækkene på en udånding, og hold dem kun i 2 sekunder. Gentag 8-10 gange.


Finger-stræk

Et effektivt lindrende stræk for ømme fingre. Forebygger eller retter op på krogede fingre.


Forberedelse

A) Hvil højre håndflade på et bord eller i skødet.

B) Placer venstre håndflade under en finger, og støt hele fingeren under strækket. Tag en dyb indånding.

Action

A) Løft fingeren opad ved hjælp af venstre hånd, indtil du mærker et stræk på undersiden af fingeren.

B) Hold strækket i 2 sekunder, mens du ånder ud. Før fingeren tilbage til startposition, og gentag strækket 8-10 gange. Strækket laves fra lillefinger til pegefinger.


Tommelfinger-stræk

Vævet mellem tommel- og pegefinger strækkes meget effektivt med denne øvelse. Det er en af vores favoritter, når vi er trætte i hænderne og tommelfingrene.


Forberedelse

A) Sid med håndfladerne på bordet, og slap af i underarmene.

B) Sæt tommelfinger- og pegefingerspidserne sammen, slap af i resten af fingrene, og tag en dyb indånding.

Action

A) Pres fingerspidserne mod hinanden, indtil du mærker et stræk i vævet mellem tommel- og pegefinger.

B) Hold strækket i 2 sekunder, mens du ånder ud. Før fingrene tilbage til start, og gentag strækket 8-10 gange.


Håndarbejdsbøger, der er et hit under juletræet

Strik

Strik

Normalpris 399,00 kr. Medlem 299,25 kr.

Strikkebiblen for nørder og novicer

Dugfrisk fra tryk er Strik allerede blevet en fuldstændig uundværlig del af min bogreol. Jeg har længe (vi snakker flere år) været på udkig efter den perfekte grundbog om strik. Sådan en, man kan slå alt op i. Nu har jeg endelig fundet den – og den var hele ventetiden værd.

De 270 sider i Strik er fuldstændig spækket med information om alle de grundlæggende teknikker samt tips og tricks. Den forklarer grundigt og udførligt alt det, man skal vide som ny strikker, men er også god at have ved hånden, når man lige skal tjekke, hvordan man strikker drejet vrang eller laver en syet aflukning. Strik er intet mindre en guldgruppe af viden, og jeg kommer til at bladre, læse og slå op i den mange gange i fremtiden.


Witre design

Witre design

Normalpris 299,95 kr. Medlem 224,96 kr.

Et must for helårsstrikkeren

Når jeg leder efter ny strikkeinspiration, er En strikkers år den første bog, jeg finder frem. En fuldstændig gennemført bog, hvor det er tæt ved umuligt at afgøre, om det er opskrifterne eller bogens stemningsfulde billeder, der er den virkelige hovedperson. I hvert fald synes jeg selv, at den er lige så velfungerende som coffee-table book. Faktisk boede den i en lang periode på mig sengebord, fordi jeg brugte den som aften”læsning”.

Opskrifterne i En strikkers år er primært til kvinder, men med enkelte indslag til mænd og børn. Og som noget ret unikt indeholder bogen ikke kun opskrifter på sweatre, trøjer og varme huer, men også et væld af kjoler, nederdele, sommertoppe og bukser. Jep, du læste rigtigt: Der er et par vide, strikkede sommerbukser iblandt opskrifterne. Så er din vintergarderobe ved at være fyldt op med tykke sweatre, er En strikkers år et must.


Moderne broderi på strik og tøj

Moderne broderi på strik og tøj

Normalpris 279,95 kr. Medlem 209,96 kr.

Broderi for de genbrugsglade

Som halvt strikkebog, halvt broderibog må Moderne broderi på strik og tøj være en af de mest kreative håndarbejdsbøger, jeg har set. Bogen er ikke bare fyldt med inspiration til, hvordan man kan give garderoben nyt liv ved at brodere på nyt og gammelt tøj: Den har også en række strikkeopskrifter, der i mine øjne gør sig lige så godt uden broderi. Bogens absolutte stjerne er dog de feminine broderimønstre, og det er svært ikke straks at gribe nålen og kaste sig over alt, hvad man kan komme i nærheden af af striktrøjer, hengemte t-shirts og plettede skjorter.


Hækleri

Hækleri

Normalpris 279,95 kr. Medlem 69,95 kr.

Nye udfordringer for hækleren, der er træt af bamser

Inden jeg for alvor kastede mig ud i at strikke, hæklede jeg. Og jeg hæklede rigtig meget. Men der gik ikke lang tid, inden jeg havde hæklet bamser til samtlige børn i omgangskredsen … og hvad skulle man så lige finde på? Det virkede, som om der var umådeligt langt mellem gode opskrifter på ting, jeg rent faktisk selv kunne bruge – indtil jeg faldt over finske Molla Mills og hendes bog Hækleri.

Hækleri er proppet med moderne, grafiske design til hjemmet, og til når man er på farten. Jeg er især vild med de mange tæpper og tasker med Molla Mills’ karakteristiske mønstre, men det kribler også i fingrene for at prøve kræfter med bogens vejledning til at snitte sin egen hæklenål. Som prikken over i’et afsluttes bogen med en række strækøvelser, der kan løsne ømme muskler op efter lange hæklesessioner. Og det er der behov for, for med alle de inspirerende mønstre, er det svært at stoppe igen.


Et hæklet mikrokosmos

Et hæklet mikrokosmos

Normalpris 249,95 kr. Medlem 187,46 kr.

Hæklerier for de naturglade

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har et særligt forhold til Et hæklet mikrokosmos. Jeg havde nemlig æren af at oversætte den til dansk i sin tid. Men allerede inden den landede på mit skrivebord, var jeg faldet pladask for bogens smukke sommerfugle og farverige biller. Der findes et hav af hæklede bamser, den ene sødere end den anden, men de små insekter i Et hæklet mikrokosmos er ikke bare søde: De er også ualmindeligt klogt designet. Vingerne sidder nemlig på et bælte, som kan tages af, så man står tilbage med en larve. Til den kan man hækle et æg, hvor larven udklækkes, og en puppe, hvor den endelig forvandling finder sted. På den måde kommer man igennem hele livscyklussen. Smart, ikke?


silk mohair alternativ

Tre garner, du kan bruge som alternativ til Silk Mohair

silk mohair alternativ
Organic Brushed Alpaca fra KAOS YARN

Uanset om man hører til dem, der elsker eller hader mohair, ser det ud til, at det luksuriøse fiber er kommet for at blive. Desværre har dyreretsforeningen PETA kunnet afsløre, at mohair-industrien er præget af nogle mildest talt chokerende forhold, hvor især dyr lider stor overlast. Heldigvis findes der flere fine alternativer til mohair. Bag nogle af disse er KAOS YARN og CaMaRose.


“Da jeg håndfarvede garn, havde jeg en bæredygtig Silk Mohair i mit sortiment. Men da min daværende leverandør skiftede spinderi/leverandør, og garnet stadig blev beskrevet som værende fra samme bæredygtige producent, fik jeg en dårlig mavefornemmelse. Kunne jeg stole på produktet?” spørger Pia Bojer, der står bag KAOS YARN.

“I forvejen skulle jeg til at udvikle mit eget økologiske merino, men mine tanker og tvivl om mohair åbnede mine øjne for, at jeg nok skulle tænke lidt større end bare lidt nyt merino. Jeg kontaktede de største producenter af mohair for at få mere viden om bæredygtigheden og muligheden for økologisk produktion, men jeg var skeptisk overfor de svar, jeg fik. De udviste modvillighed over for GOTS, og det kunne jeg ikke helt få til at passe med, hvad jeg kender fra økologiske produktioner andre steder. Det gik op for mig, at jeg nok skulle tænke ud af boksen.”

Også Trine Bertelsen, der står bag CaMaRose, fremhæver forholdene, som mohair produceres under, som en afgørende faktor for at udvikle et alternativ til mohair:

“Det, at dyrene ikke bliver behandlet ordentligt under produktionen af mohair, er noget, der har gået mig meget på, men det er ikke noget, der bliver talt ret meget om. Sådan er det jo desværre ofte, når der er mange penge i noget, og det må man jo sige, at der er i mohair. De frygtelige forhold nogle mohair-geder bliver udsat for, gjorde mig så led og ked af branchen, at jeg i første omgang tænkte på, om jeg ikke skulle finde på noget andet at lave. Men efter et stykke tid tænkte jeg, at det var bedre, at jeg blev og i stedet udviklede et alternativ til mohair.”

Et mere bæredygtigt alternativ

Faktisk endte det med, at CaMaRose ikke bare fik ét, men hele to alternativer til mohair i sortimentet:

“I første omgang blev det til Månestråle, der består af en hel del alpaka, non-mulesing merinould og en diskret tråd lurex, der tilfører garnet lidt glimmer. Men så fik jeg lyst til at gå skridtet videre og udvikle en kvalitet, som ikke kun tog hensyn til dyr, men i højere grad også miljø. Jeg var i tæt dialog med mit spinderi i Italien, og de sendte først nogle prøver med silke, men silke er også noget, jeg tager afstand fra, på grund af måden det produceres. Til sidst kom jeg frem til, at der skulle det bæredygtige fiber tencel i, og det blev så til Midnatssol,” fortæller Trine Bertelsen.

Pia Bojer gik ligeledes den bæredygtige vej, og også hun endte med at bruge alpaka. Faktisk gik hun all in på alpaka og lavede det første 100 % økologiske børstede alpaka-garn på markedet:

“Min merino-producent er egentlig specialiseret inden for alpaka, men på daværende tidspunkt fandtes der, så vidt jeg ved, ikke GOTS-certificeret alpaka. Helt tilfældigt viste det sig, at de havde den første sending GOTS-certificeret alpaka på vej, da jeg begyndte at snakke med dem om muligheden for at lave et 100 % økologisk børstet alpaka-garn,” forklarer Pia Bojer, der samme med sin producent fik udviklet garnet Organic Brushed Alpaca.

De bløde alpaka-fibre

“Til Organic Brushed Alpaca har jeg valgt de helt bløde alpaka-fibre, der på grund af sin blødhed kaldes babyalpaka. Jeg er selv ret uldsart, og det var vigtig for mig, at garnet kunne bruges af alle, også mine børn,” fortæller Pia Bojer.

Også Trine Bertelsen fremhæver, at da både Månestråle og Midnatssol primært består af alpaka, er det to dejligt bløde garner, der er behagelige at have på, selv helt tæt på huden.

Pia Bojer påpeger, at større blødhed ikke er den eneste forskel på Organic Brushed Alpaca og Silk Mohair. For når man skifter et fiber ud med et andet, vil det selvfølgelig aldrig blive helt det samme:

“Alpaka-kernen i Organic Brushed Alpaca gør, at garnet fælder betydeligt mindre, end Silk Mohair gør. Det gør dog også, at der er færre lange fibre til at give ’fluff’, hvorfor min Organic Brushed Alpaca er lidt mindre ’fluffy’, end en typisk Silk Mohair er. Men jeg er for længst holdt op med at sammenligne med Silk Mohair. Jeg ville bare have et slutprodukt, jeg var glad for og tilfreds med. Mængden af ’fluff’ var ikke væsentlig for mig; det var kun et kriterium, at garnet skulle have samme løbelængde og strikkefasthed som Silk Mohair, og også rigtig gerne samme løbelængde som min Organic Soft Merino, så de to var et oplagt makkerpar,” forklarer hun.

Forbrugerne bestemmer, hvad der sælger

Der ligger altså rigtig mange tanker og overvejelser bag garner som Organic Brushed Alpaca, Midnatssol og Månestråle, men Trine Bertelsen understreger, at det ikke kun er producenterne, der skal tænke sig om. Også forbrugerne har et ansvar:

“Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi grossister tager ansvar og sørger for, at forholdene er i orden. Det er selvfølgelig ikke altid til at gennemskue, men det, vi kan undersøge, har vi pligt til at undersøge. I sidste ende er det dog forbrugerne, der bestemmer, hvad der sælges. Derfor skal vi som forbrugere virkelig tænke os om, når vi handler ind til projekter. Mit bedste råd er: Se på banderolen, hvor garnet er produceret. Det skal egentlig stå der, men hvis det ikke gør, så spørg i den butik, du har købt det. Hvis de heller ikke ved det, må de jo spørge os grossister,” fortæller hun og påpeger, at bæredygtigt håndarbejde dog ikke kun afhænger af garnvalget:

“Midnatssol er en kvalitet, man kan strikke i med god samvittighed, men som strikkere og hæklere skal vi stadig tænke over ikke at overproducere … Vi behøver jo ikke at have 20 sweatre af den samme model, blot i forskellige farver.”

… og det har hun jo ret i. Her er pointen i hvert fald taget til efterretning.


Restegarn: 10 ideer til, hvad du kan bruge det til

Enlige fed, halve garnnøgler og de der små dunter, der er alt for fine til at smide ud. Man skal ikke strikke eller hækle ret længe for at akkumulere en god portion restegarn. Men hvad skal man bruge det til?


Sweatre, veste og huer til de mindste kræver sjældent ret meget garn, men har man ikke en lille i familien – eller har man bare ikke lyst til at strikke endnu en babykyse – er det straks sværere at finde ud af, hvad man skal stille op med restegarnet.

Jeg har bladret i bogklubbens hækle- og strikkebøger og fundet 10 bøger med opskrifter på gode resteprojekter, du selv kan få glæde af.

1. Sweater i restegarn

De sidste par år har dygtige damer som Lærke Bagger og Stine Hoelgaard introduceret os til det ultimative resteprojekt: spraglede sweatre strikket i alskens restegarn. Selvom de ser komplicerede ud, er en opskrift på en god basissweater, en stor bunke restegarn og lidt tålmodighed alt du skal bruge for at lave dit helt eget take på den populære sweater. Vil du gerne have lidt mere at støtte dig op af, er Rub og stub din ven.

2. Pulsvarmere

De små pulsvarmere i strikkebogen Vanter fra Letland kræver kun ganske lidt uldgarn. Et halvt nøgle i bundfarven og ganske få gram af mønsterfarverne er rigeligt. Og hvorfor ikke forkæle dig selv med et par af bogens mange vanter eller halvvanter, hvis du har større rester?

3. Pandebånd

Det kan være svært at finde et lille projekt til sine mohairrester, men i Moderne broderi på strik og tøj finder du et fint, strikket pandebånd, der bruger en tynd følgetråd til at skabe et tykt og blødt pandebånd med et luksuriøst udtryk.

4. Hue

Hvis du har et enligt nøgle uldgarn liggende, har du måske nok til en lille dame- eller herrehue. Og dem er der masser af i KlompeLOMPE strikkefest. Her er alt fra moderne huer med leopardmønster, glimmer og mohair til de mere traditionelle af slagsen med strukturer og flerfarvemønstre.

5. Sokker i restegarn

På det sidste har strikkede sokker nærmest ikke været til at komme udenom. Er man en af dem, der er hoppet med på vognen – eller har man allerede strikket sokker i flere år – har man formentlig adskillige rester af strømpegarn liggende. Med disse rester kan man give det næste par sokker hæl, tå og rib i en kontrastfarve, eller man kan lave et helt par kun i rester. Det er jo nærmest som at få et par gratis sokker! Har du ikke allerede en god basisopskrift på strikkede strømper, er der hjælp at hente i Lene Randorffs nye bog Strik en hæl og strik en tå.

6. Kopvarmer

De stribede kopvarmere i strikkebogen Harry Potter – Magi på pindene er et lille, overskueligt projekt. Så lille, at man kan lave 6-8 kopvarmere, hvis man har et helt nøgle af bundfarven. I bogen har kopvarmerene Hogwarts' kollegiefarver, men ved et resteprojekt vil det være oplagt at lave striber i andre, og måske endda endnu flere, farver.

7. Klud

Klude bruger sjældent mere end et enkelt nøgle bomuldsgarn, men har du mange bomuldsrester er Vores yndlingsklude ekstra god at have ved hånden. Hvad enten du er hækler eller strikker, er her rig mulighed for at få opbrugt enlige nøgler eller sætte to eller flere rester sammen til farverige striber. Ja, der er endda en strikket klud, der er designet til at opbruge de der helt små stumper, som kan være fristende bare at smide ud. Og har du ikke nok til en hel klud, kan du med bare 3 g gøre noget godt for miljøet og hækle dine egne genanvendelige rondeller.

8. Amigurumi

Amigurumi er ikke nødvendigvis ensbetydende med krammedyr, men kan også pynte rundtom i hjemmet. Det beviser innovative designere som Vanessa Mooncie. Hendes bog Hæklede fugle er fyldt med opskrifter på fugle, der er så livagtige, at de næsten ser udstoppede ud ved første øjekast. Især småfuglene, som den lille musvit, passer perfekt til restegarnet.

9. Køleskabsmagneter

I Twinkie Chan’s hæklede lækkerier til boligen er der flere sjove og anderledes projekter, som kun kræver små rester i forskellige farver. Min favorit er de søde køleskabsmagneter, der er inspireret af dagligvarer som broccoli, æg og brød. Magneterne – og i øvrigt også bogens andre småprojekter – er perfekte til at få bugt med de helt små rester, da der oplyses, hvor mange meter af den enkelte farve du skal bruge.

10. Julepynt

Passer hæklede fugle og sjove køleskabsmagneter ikke ind i dit hjem, er klassisk nordisk julepynt måske mere din kop te. Og her er heldigvis rigeligt med småprojekter at vælge mellem, både for strikkeren og for hækleren. Med Thea Rytters spritnye bog Strikket julepynt kan strikkeren pynte juletræet med restegarn, mens Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesens Hæklet nordisk julepynt er et must for den juleglade hækler.


Lær at elske dine strikke- og hækleprøver

Der er ingen vej udenom, hvis du vil have en god pasform. Så du kan lige så godt forsøge at finde glæde i at hækle og strikke prøver.


De fleste hader det. Når man står med nyindkøbt garn og nål og pinde parat og har sådan lyst til at komme i gang med at genskabe den fine kreation på opskriftens billede, er det næsten ikke til at holde ud at skulle i gang med en lille, dum prøvelap, som ikke skal bruges til andet end at måle på.

Men den time, du bruger på at lave en prøve er godt givet ud i forhold til de 30-40 eller endnu flere timer, det nemt tager at hækle eller strikke en sweater, som måske slet ikke passer. Og der er stor risiko for, at størrelsen bliver helt anderledes end ventet, hvis du springer den over.

På Københavns Professionshøjskoles uddannelse i Strikdesign, håndværk og formidling eksperimenterede vi med at strikke glatstrikkede prøver i det samme garn på den samme tykkelse pinde.

Vores resultater spændte fra 18-23 masker pr. 10 centimeter. Hvis vi havde strikket trøjer efter den samme opskrift, ville den mindste have haft en brystvidde på 86 cm, mens den største ville have været 111 cm. i brystvidde. Der er cirka fem tøjstørrelser imellem de to resultater.

Så der er ingen vej udenom, og jeg giver dig nu nogle tips til at få mest muligt ud af din strikke- eller hækleprøve og til at blive mindre frustreret over processen.


Hvid prøve: Sørg for at lave prøverne så store, at du kan måle ti centimer på midten af dem, som du kan tælle masker i.

1: Lav prøverne store nok.
Jeg lærte af min mor, at man jo bare kan bruge sin evne til at dividere og lave prøven 5x5 cm i stedet for 10x10 cm. Problemet med det er, at så kan man næsten lige så godt lade være. Prøven skal have en vis størrelse, før den får en spænding, der ligner den, et større arbejde ender med.

Lav prøven minimum 12x12 cm. Gerne 15x15 og mål på midten.

Ja, det tager endnu længere tid. Til gengæld er arbejdet ikke spildt.


Grønne prøver: Hvis du noterer garnets navn, teknikken og pindetykkelsen og gemmer dine prøver, kan du slippe, næste gang du bruger samme garn. Men forsøg at finde glæde i at lave fine prøver til samlingen. Jeg er nået dertil, hvor jeg med stor fornøjelse bruger et par timer på at afprøve, hvordan forskellige teknikker tager sig ud i et nyt garn.

2. Lad være med at snyde dig selv
Man kan hive og flå små meget i prøverne, at de kommer til at passe. Med udspænding med nåle, kan en prøve tvinges til at blive mindst 50 procent større. Men det lader sig ikke længere gøre med større stykker strikket eller hæklet stof. Så selvom du ikke helt gider strikke endnu en prøve, når den første viste sig ikke at passe, så er det dig selv, der kommer til at betale prisen i form af et færdigt stykke tøj i forkert størrelse.


Gul prøve: Min mor lærte mig, at jeg da bare kunne lave små prøver og dividere for at tjekke strikkefastheden. Problemet er, at jeg strikker en del fastere med meget få masker, så det kommer ikke til at passe. Hvis man ikke laver en tilstrækkeligt stor prøve, kan man faktisk lige så godt lade helt være.

3. Brug prøverne som vaskeprøve.
Måske bliver din frustration mindre, hvis prøverne har et ekstra formål. Hvis du af og til smider dit nye strik i vaskemaskinen med en vis nervøsitet, så kan du lindre den ved at vaske strikkeprøven først. Så er ulykken til at overskue, hvis det viser sig, at din vaskemaskine går for barskt til dit cashemeregarn.

4. Genbrug prøverne
Indtil for få år siden smed jeg enten prøverne ud eller trævlede dem op. I dag fører jeg kartotek over dem, og det betyder, at jeg kan spare mig selv for mange prøver. Når det er et garn, jeg før har brugt, kan jeg kigge på mine gamle prøver i arkivet og konstatere, om de passer til min ønskede strikkefasthed.

Det gør det også mindre frustrerende, når den første prøve ikke passer: Den var ikke spildt arbejde, det kommer mig til gavn senere.

5. Forkæl prøverne
Se på det som en fly- eller busrejse: Det må til, før du kan nå din destination. Du kan sukke og stønne over, hvor kedeligt det er, eller du kan hygge dig på turen med lydbog, lakrids og glad forventning.

Damp din prøve eller spænd den ud, så den ser godt ud. Forsyn den med et maillamærke med oplysninger om garn, pinde- eller nålestørrelse og teknik eller find en anden måde at gemme oplysningerne på, som du synes, ser godt ud. Jeg er nået dertil, at jeg finder stor fornøjelse i, at prøverne bliver fine.

Men huske også at gemme de mislykkede. Måske passer de ind i en anden ide end den, de ikke duede til. Om ikke andet kan de minde dig om, hvordan du ikke skal gøre, hvis du har fortrængt det inden dit næste forsøg.


Tænk i lys og mørke, når du vælger farver

Har du oplevet at to ellers flotte farver ikke fungerer sammen, og at mønsteret ikke helt kommer til sin ret?


Forklaringen vil ofte være, at der er for lille forskel i farvernes valør – at de er lige lyse eller mørke.

Det behøver ikke være et problem i et projekt med brede striber eller andre store arealer af hver farve. Men i jacquardstrik, fair isle, hønsestrik eller hvad du nu foretrækker at kalde teknikker, hvor du strikker med to eller flere farver ad gangen, kan mønstrene blive helt udviskede.

Ofte vil du kunne se med det blotte øje, om farverne er lige lyse eller mørke. Hvis ikke, kan du hurtigt teste det med en smartphone:

Tag et billede af garnet og gør det sort/hvidt. Hvis valørforskellen er for lille, kommer de til at se ens ud.

Jeg forsøgte mig med forskellige kombinationer af grøn og rosa. Resultatet blev absolut dårligst med den lyse grønne og den lyse rosa, og sort/hvid-testen viser tydeligt hvorfor: Mønsteret bliver stort set usynligt.


 


Design din egen poncho med blot et enkelt regnestykke

Tager du sommetider dig selv i at sidde og bladre i bøger i timevis og sukke over de smukke mønstre, uden at nogen af dem nogensinde kommer på pindene eller nålen?


-for selvom der er hundredevis af strikke- og hæklemønstre i en bog, er det ikke sikkert, at der lige er en færdig model, der passer til din krop eller smag.

Måske bliver du gang på gang forelsket i et garn, som du køber med hjem uden at have en plan for det, hvorefter det kommer til at ligge i al sin lækkerhed og hensygne i en overfyldt skuffe?

Foldeponchoen kan være en løsning, og du behøver ikke være nogen stor designer eller matematisk geni for at lave din egen.


Denne poncho strikkede jeg, da jeg var faldt for et tilbud på en cone med genbrugskameluld til 100 kroner. I den periode var jeg forelsket i helt enkel, ensfarvet vævestrik. Min næste foldeponcho skal være en kombination af nogle af de fantastiske 260 mønstre i den smukke bog “Japanske strikkemønstre” af Hitomi Shida.

Du skal lave en strikke- eller hækleprøve i det mønster, du gerne vil bruge, og finde ud af, hvor mange masker, du har pr. centimeter i bredden. Som altid: Lav en prøve på 12-13 X 12-13 cm., mål de midterste ti centimeter, tæl antallet af masker og del det med 10.

Hvis du vil lave en poncho på størrelse med den på billedet, skal du gange antallet af masker pr. centimeter med 60 og slå det antal op. Strik 130 centimer. Luk af. Du har nu et rektangulært stykke stof på 60X 130 cm.

Læg stoffet dobbelt. Det er nu 60 X 65 cm. Sy 35 cm af den lange led sammen fra yderkanten, så du efterlader et hul til hovedet på 30 cm. Hæft ender og tag din poncho på.

Du kan selvfølgelig ændre størrelsen som du har lyst. Hvis du slår flere masker op, end dem du skal bruge til 60 centimeter, bliver ponchoen længere. Hvis du strikker mere end 130 centimeter, bliver den bredere.

God fornøjelse!


Læg lapperne dobbelt

Mangler du af og til et overskueligt strikke- eller hæklearbejde mellem større projekter, så du kan give dig selv lidt tid til at overveje, hvad din næste store tids- og garninvestering skal være?


Grydelapper er en oplagt mulighed, men lidt for ofte bliver de mere tidsfordriv end regulær hjælp i køkkenet. Mange håndlavede grydelapper er mere pæne end effektive, fordi de er for små eller for tynde.

Jeg har forsøgt mig med endog meget tykt garn. Stofgarn gav tilstrækkeligt tykke grydelapper, men de er trælse at håndtere. Jeg ender altid med at vende tilbage til denne metode, som jeg bogstaveligt tale har brugt flere hundrede gange og skabt altid populære værtindegaver med:

Strik eller hækl fire lapper på cirka 25x25 centimer i tykt bomuldsgarn. Du kan bruge det mønster, du bedst kan lide, og det betyder ikke noget, om bagsiden er pæn. Jeg har flere gange brugt grydelapper til at lære mig en ny teknik, før jeg besluttede, om jeg havde lyst til at bruge den til et større projekt. Men du kan selvfølgelig også bare lave dem retstrikkede eller i helt almindelige fastmasker, hvis du mangler et samtale- eller tv-projekt.

Hækl lapperne sammen to og to. Du kan hækle en kant, eller lave et lille hul, som du kan trække et stykke lædersnor igennem, så grydelapperne kan hænges op. Husk at tage snoren ud, når lapperne skal vaskes.

Det tager selvfølgelig dobbelt så lang tid og kræver dobbelt så meget garn som enkelte grydelapper, men de bliver brugt mere, og ingen brænder fingrene, og dermed er de i mine øjne langt mere end dobbelt så værdifulde.


Bogoo tip

Tip: Sådan skifter du garnet ud med succes

Bogoo tip
Disse garner har alle cirka samme anbefalede strikkefasthed, så de kan godt erstatte hinanden og skabe et stykke tøj af samme størrelse. Men den luftige petroleumsfarvede mohair vil tage sig helt anderledes ud end den grå, fast spundne bomuld. Den beige lama og røde alpaka vil også opføre sig helt anderledes end den orange strømpegarn med en stor mængde syntetiske fibre. Så når man skifter et garn ud med et andet, skal man både skæve til løbelængde, materiale og spindingen.

Har du prøvet at forelske dig i en opskrift, som bruger garn, der er gået ud af produktion, ikke kan skaffes i Danmark, eller som bare er rasende dyrt?

Jeg har selv spildt uhyggelige summer på at købe noget andet garn, som viste sig at passe elendigt til opskriften, fordi en salgsivrig ekspedient i en garnbutik bildte mig ind, at det sagtens kunne erstatte originalgarnet.

Hvis tøjet skal ende med den rigtige størrelse, skal garnet være beregnet til samme strikkefasthed som i opskriften. Men det er ikke det eneste, der betyder noget. Nogle garner er tiltænkt tæt stof, som for eksempel sokker, mens andre er beregnet til florlette sjaler, så to garner, som har samme strikkefasthed stående på bandarolen, kan give vidt forskellige udtryk.

Det er især vigtigt at holde øje med garnets løbelængde, Hvis den svarer godt til garnet i opskriften, er du på vej i den rigtige retning. Du skal dog være opmærksom på, at såkaldt blow-garn, altså garn der ikke er spundet, er meget tykkere i forhold til løbelængden end andet garn. Hold også øje med om materialet minder om hinanden. Du kan godt lave en bomuldsversion af en uldtrøje, men den kommer til at se anderledes ud.

For mig har det været en enorm hjælp at finde yarnsub.com. Her kunne jeg for eksempel konstatere, at Pickles Merino Tweed, som er svært at skaffe her i landet, fint kan skiftes ud med Geilsk Tweed, som er nemt at finde.