Uld er Færøernes guld

Der er får overalt på Færøerne. Selv på de yderste klippekanter med flere hundrede meters frit fald, kan man spotte et får højt oppe helt yderst på kanten. Bare der en lille smule stribe grønt græs at se på skråningerne, skal fårene nok finde vej. Men man undrer sig. Hvordan finder de vej hen til græsset over klipper, der er så forrevne og stejle, at de virker ufremkommelige? Det giver et sug i maven ved tanken om, hvordan fårene finder fæste på klippehylder, der måske højst er 10-15 centimeter brede. Respekten for dyrene vokser uvilkårligt ved tanken om, hvor adræt, modigt og risikovilligt dyret må bevæge sig op og ned ad klipperne for at nå frem til græsset.

Der findes 75.000 får på øerne. Det er klart, at fåret derfor fylder ikke kun i naturen, men også i færingernes historie og bevidsthed. Der findes et gammelt færøsk ordsprog: Ull er føroya gull. Det betyder, at uld er Færøernes guld. Uld var et værdsat og dyrebart materiale i gamle dage. Det er det stadig.

Ulden er tyk, og når den er renset og spundet til garn, kan man strikke de dejligste trøjer, der holder kroppen varm om vinteren. Trøjernes åndbarhed holder modsat kroppen kølig om sommeren, og fedtstoffet i ulden, virker også godt mod regnen. Ulden har derfor op gennem tiden været et godt og naturligt stykke beklædning.

Uldens historiske betydning

Får og produktionen af uld har af samme grund fået en naturlig præsentation på Færøernes Nationalmuseum Tjóðsavnið i Thorshavn. På museet kan man læse om fåreopdræt, uldproduktion og om, hvad fåret betyder i Færøernes kulturhistorie. Vidste du eksempelvis, at man kan farve uld med lav, og at lavplanter kan blive op til 5.000 år gamle? Eller at vikingernes sejl blev vævet af grov uld fra de nordatlantiske korthårede får? Ulden er meget elastisk og har et højt indhold af lanolin. Sejlene blev tættede med en blanding af rød okker, talg, fedt eller tjære og havde en levetid på flere år, hvis de blev opbevaret rigtigt.

Man antager, at der skulle bruges uld fra 2.000 får til et sejl. Det tog også mange, mange timer at rense ulden og væve sejlet ved væven, så det var en bekostelig affære. Hvis man omregner omkostningerne ved at producere sejlet i nutidskroner, ville det ifølge museet koste mellem 11 og 14 millioner nutidskroner at producere sejlet. Udstillingen på Tjóðsavnið kan bestemt anbefales, hvis man interesserer sig for uld.

Uld og garn i kunstens verden

Hvis man er mere kunstnerisk anlagt, er det en god ide at lægge vejen forbi kunstmuseet Listasavn Føroya i Thorshavn, der rummer verdens største samling af færøsk billedkunst. Den permanente udstilling er delt op i 12 centrale temaer, blandt andet: havet, landskabet, dyr, portrætter, uld, sten, tro og religion og mange flere. Her kan man opleve Færøerne gennem billeder og skulpturer.

Temaet uld præsenteres bl.a. gennem nutidige værker af Randi Samsonsen, der har strikket en række værker, der minder om fårenes indvolde og organer. Et stort smukt akrylmaleri skabt af Beinta Av Reini ”Minde om min bedstefar” viser en bonde, der har grebet godt fat i et får. Om fåret skal aflives, klippes eller bare er fanget i en kærlig omfavnelse overlader kunstneren til beskueren selv at bedømme. Et smukt farverigt og ekspressivt maleri er det i hvert fald. Et andet sammenstrikket værk af Astrid Andreassen består af trøjer, der er flettet sammen i en vægudsmykning. Værket minder om et kæmpe smykke og symboliserer på sin vis, hvordan ulden eller fåret bidrager til at holde det færøske folk sammen eller i hvert fald at give den nordatlantiske befolkning et særkende.

Den færøske garnproducent Navia

En ting er historie og kunst. En anden ting er nutiden, dagligdagen og hvordan ulden bruges i dag. Der findes to garnproducenter på Færøerne. Den største og mest markante producent er Navia, der ligger i den lille by Toftir.

Navia blev grundlagt som del af et handelsskoleprojekt af Óli Kristian á Torkilsheyggi, der begyndte som en lille virksomhed med to tusindkronesedler i egenkapital. Óli Kristian á Torkilsheyggi, der driver Navia med sine tre søskende, er en fjerde generations-producent af færøsk garn- og trøjeproduktion og følger i fodsporene på sin oldemor og oldefar. I dag er Navia et stort og anerkendt brand kendt af strikkere i hele Skandinavien med forsendelse af produkter til et dusin lande internationalt. Navia samler sin færøske uld fra landets lokale bønder, men ulden bearbejdes i Tyrkiet.

Hvis man strikker og er på ferie i Færøerne, er det absolut værd at tage et smut omkring Navias fine butik og showroom i Toftir. Der er frisk kaffe på kanden, venlighed og smil i rummet og en masse garn og strikvarer at kigge på. Trænger man til en pause fra garnet, kan man bare sætte sig ned i butikkens lille café og nyde den formidable udsigt ud over Skálafjørðurs munding.

Snældan – Færøernes eneste spinderi

Lige overfor Navia ved fjorden i den lille by Strendur ligger Færøernes eneste spinderi Snældan. Det blev grundlagt i 1949. Her har tre generationer ubrudt specialiseret sig i at behandle den rå færøske uld.

Snældan startede ud med et par spindemaskiner til at forarbejde uld til garn til kunder, hvilket dengang var møllernes hovedfunktion. Kort efter udvidede Snældan til at producere håndstrik i traditionel færøsk stil, før man købte sine første strikkemaskiner i midten af ​​tresserne.

I dag er maskinerne udskiftet for at imødekomme de øgede krav til Snældans uld, garn og strik. Kunderne ønsker også blødere uld, hvilket har ført til, at produktionen blander færøsk uld med uld fra Falklandsøerne.

Man kan virkelig mærke spinderiets historie, når man besøger butikken og det eneste fungerende spinderi på Færøerne. Halvdelen af ​​ulden sælges som garn og omkring 20-30 % strikkes til ark med færøsk mønster og bearbejdes til tøj af Snældans eget designerteam.

Strikvarerne sælges derefter online og fra en butik ved spinderiet i Strendur og en i Tórshavn.

Verdens eneste hovedgade med fire garnbutikker

Inden rejsen slutter, er det værd at tage forbi Klaksvig. En by med 5.000 indbygger. Her finder man, som nok det eneste sted i verden, fire garnbutikker på hovedgaden, hvor man kan købe traditionelt færøsk strik. Her er det fx oplagt at købe en dejlig lun strikhue i butikken Hja Vimo. Så har man lidt at lune sig på, når den danske vinter melder sig igen med slud, frost og sne. Den færøske strikhue vil varme godt om ørerne, men man vil også kunne lune sig ved minderne om en dejlig tur til et af verdens smukkeste steder, nemlig Færøerne.