Finurlig, farverig og underholdende strik

Den snoede karrierevej

Vivian Høxbro har arbejdet som strikdesigner i over 35 år, både for garnfirmaer og som selvstændig. Det er blandt andet blevet til i 12 strikkebøger, hvoraf nogle også er udgivet i udlandet. Derudover har hun undervist og holdt foredrag, hvilket da også var planen for år 2020, indtil corona-nedlukningen satte en stopper for den slags. Det gav hende tiden til at kaste sig over Finurlig strik, som bliver hendes sidste store strikkebog. Det var en blanding af tilfældigheder og gåpåmod, tilsat en stor portion viden og passion, der satte gang i karrieren som strikkebogsforfatter.

”Jeg arbejdede på Ugebladet Søndag i seks år. I 1999 blev jeg pludselig fyret, fordi – som min chef sagde – så var der ingen, der strikkede mere. Og det var jo heller ikke. Så sad jeg der og tænkte, ’Hvad skal jeg nu?’”

Vivian Høxbro fik besøg af en norsk designer, som opfordrede hende til at lave en bog om ’det der dominostrik’, som hun havde gang i. Hun mente dog ikke selv, at forlagene i Danmark overhovedet ville opdage hendes forslag, hvis hun sendte det ind til dem. Men vennen tog tilbage til Norge og snakkede med sit forlag, J.W. Cappelens forlag:

”Så blev jeg inviteret til Oslo, og på færgen hjem om aftenen stod jeg med en kontrakt i hånden.”

Bogen blev en succes, og der blev lagt mærke til Vivians arbejde i udlandet. Det ledte til udgivelser i Japan med vejledninger til dominostrik specielt tiltænkt de japanske strikkere. Til sidst fik også de danske forlag øjnene op for Vivian Høxbros evner til at formidle håndarbejde til sine læsere, og i 2004 udgav hun Politikens Strikke- og Hæklebog. Og derfra er det blevet til mange flere.

Med strik i ascendanten

Det virker ikke helt tilfældigt, at Vivian kom til at arbejde med håndarbejde og strikning, da hun er tredje generation af en håndarbejdsslægt. Hendes mormor havde en stor manufakturforretning i Fredericia, med alt lige fra kjoler og lange underbukser og hatte med fjer til broderi og strik. Vivians mor havde sin egen brodeributik, hvor hun arbejdede, til hun var 75. Og da hun som 21-årig mødte sin biologiske mor – hun er nemlig adopteret – viste det sig, at også hun havde en håndarbejdsbutik, bare med strik.

”Så selvom jeg har prøvet at være kontoruddannet og pædagog, så var der ikke noget at gøre. Jeg havnede der, hvor jeg skulle være.”

Strikning skal være underholdende

Der er sket meget med den danske og internationale strikkekultur i Vivian Høxbros levetid. Da hun var barn, var det en selvfølge, at man strikkede, for det var en nødvendighed, hvis man ville have tøj på kroppen.

”Jeg er født i 1945, og lige efter krigen havde man jo ikke noget. Så vi trevlede op og strikkede nogle grimme bluser, fordi det var nødvendigt. Det er jo en helt anden tid i dag, hvor vi kan købe og strikke lige det, vi vil. Det er helt anerledes, og det er jo sjovt.”

I dag er strikning en underholdende aktivitet, hvor man kan udtrykke sin personlighed og kreativitet. Som hun siger, så ”har vi så meget tøj, at selv hvis vi forærede halvdelen væk, ville vi alligevel ikke mangle noget.” Derfor foretrækker hun, at de håndstrikkede kreationer er mere unikke end dét, man kan købe i butikkerne. Og det er selvfølgelig uden at gå på kompromis med æstetik, kvalitet og finish. Det er dét, der er hendes motivation for hele tiden at blive bedre og lære nye teknikker.

”Det der med at slå 385 masker op og strikke 87 cm og tage ind og ud, det gider jeg ikke. For mig skal strikning være sjovt og underholdende. Og det bliver det så også mere kompliceret af. Men for eksempel dominostrik, det er jo hamrende sjovt, og der sker hele tiden noget nyt.”

Strikket kunsthåndværk

Dominostrik er en strikketeknik, hvor man strikker mindre dele, der så strikkes sammen undervejs. I bogen Finurlig strik kan man blive klogere på mange forskellige måder at gøre netop dette på. Og Vivian Høxbros design viser, hvor varierede udtryk man kan skabe med de forskellige teknikker. Bogen er dog ikke “blot” en opskriftssamling, men en grundig indføring i strikketekniske skoler og metoder – den er altså lige noget for strikkenørder, der ønsker at forbedre deres evner og udvide deres horisont.

Bogen er opbygget med 8 ”skoler”’, som hver især opfordrer til, at man laver strikkeprøver med den omtalte teknik. Efter hver skole er der to opskrifter, som forudsætter, at man har strikket med den pågældende teknik. Men der er også lagt op til frihed og leg i bogen. Du kan nemlig vælge at strikke efter opskrifterne i bogen eller inkorporere teknikkerne i dine designs.

Fornyet farveunivers

Finurlig strik er som alt andet, Vivian Høxbro rører ved, spækket med farver – men hun skriver i bogen, at hun denne gang har ladet sig inspirere af sit barnebarn Sophia til at forny sin stil og bevæge sig ind i en ny farveverden.

”Det har været sjovt at have hende til at lege med. Og så har jeg brugt hendes farver bogen igennem, så der er en sammenhæng. Det er Sophias fortjeneste.”

Farverne i Firnurlig strik karakteriserer Vivian selv som stille, douche, lækre og delikate. Bladrer man bogen igennem, vil man fornemme et naturligt tema med farver fra træerne, havet, planterne og solen, som alle er holdt i afdæmpede nuancer. Og så er der selvfølgelig et indspark med kontrastfarver, så man på ingen måde er i tvivl om, at det er Høxbro-design.

”Jeg plejer jo at have fuld knald på – ’fuld spragl’, som det hedder hos os – men jeg nyder også, at den her bog er mere stille. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg har strikket Trekant-sjalet i rød til mig selv.”

”De skulle bare vide …”

Sådan har Vivian og hendes redaktør sagt til hinanden, når de har siddet begravet i arbejde og lange diskussioner om sprog og formuleringer: Alt det arbejde, der ligger bag den færdige bog, vi andre sidder med i hænderne. Og netop derfor holder Vivian Høxbro fast på, at Finurlig strik bliver den sidste, hun skriver. For det er hårdt arbejde at udgive en god bog.

”Det at lave en bog handler jo ikke bare om at strikke noget. Når jeg er færdig med at strikke tingene og har skrevet opskrifterne og overvejet, hvordan bogen skal se ud, så tager jeg på forlaget, og vi bliver enige om, hvordan vi gør. Og så kommer den lange redigeringsproces.”

Finurlig strik

Vivian fortæller om den lange vej, der er fra idé til færdig bog. Der er nemlig mange processer og forskellige mennesker inde over sådan et arbejde. Der er både forfatteren selv, der er redaktøren og fotografen og grafikeren og korrekturlæserne – og til sidst trykkeriet. Og det er ikke nødvendigvis en lige vej, for så snart man laver en ændring eller rettelse ét sted, så skal alt det andet tilpasses.

”Hvis folk bare vidste, hvor meget arbejde, der er ind over, så ville de godt kunne forstå, hvorfor prisen er, som den er,” siger Vivian.

Fordelen ved at arbejde sammen med et team er, ifølge Vivian Høxbro, at alle er gode til lige præcis dét, de laver. Og den kombination giver det bedste produkt i hendes øjne. Så selvom bogen selvfølgelig ikke var blevet til noget uden forfatteren, så mener Vivian Høxbro heller ikke, at den var blevet til dét, den er, hvis ikke det havde været for alle de andre. Derfor mener hun også, at deres navne skulle stå på forsiden:

”For jeg føler ikke, det kun er min bog, det er teamets bog. Hvis jeg skulle lave noget om, skulle hele rækken frem på forsiden i stedet for at stå skjult omme bagi i kolofonen.”

Taknemmelighed og teamwork

For Vivian Høxbro har det været en helt særlig oplevelse at udgive sine strikkebøger på forlaget Turbine. I samarbejde med det aarhusianske forlag har hun lavet bøgerne Strik danske stjernetrøjer, Strikkebog – strik fra før og nu og nu også bogen Finurlig strik.

De første to bøger har et kultur- og strikkehistorisk afsæt. Bogen Strik danske stjernetrøjer har fokus på de striktrøjer, der hørte til fortidens folkedragter. Og i Strikkebog – strik fra før og nu genudgiver Vivian Høxbro den første danske strikkebog, som er fra 1845 og skrevet af Sine Andresen. I bøgerne giver hun læseren indblik i dansk strikke- og dragthistorie og inspiration til at benytte de gamle teknikker og mønstre i moderne design. Derudover har hun lavet opdaterede opskrifter, der passer til nutidens mål og farver.

”For mig var det en kærlighedshistorie” siger Vivian Høxbro om at formidle historien om de gamle trøjer og strikketeknikker. ”Det har været en gave, at jeg kunne give den videre til de danske strikkere.”

Strikkekøbing – Danmarks fremtidige strikkecentrum

Selvom Vivian Høxbro siger, at Finurlig strik bliver hendes sidste strikkebog, har hun bestemt ikke lagt pindene på hylden. I Stubbekøbing på Falster, hvor hun bor, er de i gang med at etablere Danmarks første strikkemuseum. Vivians vision for museet er dog, at det ikke blot skal være udstillinger, men også et sted, hvor de kan afholde kurser og foredrag.

I år er planen, at Ditte Larsen skal udstille sine modeller fra bøgerne Hammershøi på pindene og Anna Ancher på pindene, en samling af Bodil Moestrups og Vivian Høxbros antikke strik og strikkeredskaber, og en udstilling med 70 år gamle opskrifter, som Vivian har opdateret, så man selv kan strikke dem. Og drømmen er, at museet skal fortsætte med at have fokus på strikkehistorie og -kultur i fremtiden. ”Og så skal vi have lavet navnet om til Strikkekøbing,” siger Vivian og griner.


Garnfestivaller og håndarbejdsmesser i 2021

Vi savner alle sammen at kunne mødes med vores venner, bekendte og andre håndarbejdsentusiaster. Heldigvis er der masser af mulighed for at komme på messer og festivaller rundt omkring i landet i år. Vi har her samlet en liste med nogle af de arrangementer, der har fokus på garn og håndarbejde, så du kan planlægge din næste tur.

Listen skal selvfølgelig tages med forbehold for eventuelle ændringer og aflysninger. Men lad os krydse fingre for et godt og mere socialt håndarbejdsår!

Arrangementer markeret med rødt: Her kan du møde teamet bag Håndarbejdsbøger.dk

Hvad:

Hvor:

Hvornår:

Tønder Idrætscenter

13. marts

Mejrup Kultur- og Fritidscenter

20. marts

Eventsalen, Aalborg

20. marts

Guldagehallen

27. marts

KFUM-hallen, Hasseris

28. marts

MAGION

4. april

Sav-vaerket, Højbjerg

10.-11. april

Odense Idrætspark

24.-25. april

Frederiksberghallerne

1.-2. maj

Billund Idrætscenter

9. maj

Jysk Arena

15.-16. maj

Helsingør-Hallen

22.-23. maj

Nørrebrohallerne

23. maj

Forum Horsens

29.-30. maj

Musicon

29.-30. maj

Parkhallerne

5.-6. juni

Storebælt Camping- og Feriecenter, Korsør

11.-13. juni

ARENA NORD

12.-13. juni

Saltum

14.-15. august

Lillebæltshallerne

3.-5. september

Tinghallen

3.-5. september

Haslev

4.-5. september

KREA-messe Aarhus

Sav-vaerket, Højbjerg

11.-12. september

Både i Nordby og Sønderho

16.-19. september

KREA-messe Odense

Odense Idrætspark

18.-19. september

Royal Stage

24.-26. september

ARENA NORD

25.-26. september

KREA-messe Tønder

Tønder Idrætscenter

26. september

Helsingør-Hallen

2.-3. oktober

KREA-messe Billund

Billund Idrætscenter

9. oktober

KREA-messe Esbjerg

Guldagerhallen

10. oktober

Messe C, Fredericia

29.-31. oktober

Jegindølejren

30.-31. oktober

KREA-messe Horsens

Horsens Forum

20.-21. november

KREA-messe Kolding

Parkhallerne

27.-28. november

KREA-messe Helsingør

Helsingørhallerne

4.-5. december


Reparér dit tøj med stolthed

Den gode nyhed er, at reparationer nu er blevet moderne! Under hashtagget #visiblemending (på dansk ”synlig reparation”) kan du på de sociale medier finde utallige smukke og personlige eksempler på lappede huller og stoppede sokker.

Bæredygtighed, genbrug og ”upcycling” er alle ord, der er blevet helt almindelige i vores tid. De kendetegner en moderne livsstil, særligt når det gælder tøj og mode, da der er kommet stor opmærksomhed på tekstilindustriens negative indflydelse på vores klima og klode. Et nyt begreb, ”visible mending” er derfor begyndt at florere på de sociale medier. Filosofien bag visible mending er særligt interessant for os håndarbejdsentusiaster, der ikke er bange for at gribe nål og tråd.

Hvad betyder det?

Filosofien bag visible mending er en modreaktion mod nutidens fast fashion, hvor vi konstant bliver opfordret og lokket til at købe varer, som holder i kort tid – enten på grund af dårlig kvalitet eller modebilledets konstant skiftende tendenser. Modreaktionen er et ønske om at gøre det legitimt, endda moderne og anerkendelses-værdigt, at reparere sine ting, så vi kan beholde vores tøj i længere tid og dermed køber mindre.

Med visible mending følger et ønske om at inspirere til kreativitet og et personligt udtryk i reparationerne. Derfor ser man tit, at der er broderet fine motiver på pletter, at lapperne på et par jeans er med til skabe et kunstfærdigt stykke beklædning og at stopningen af sokker giver håndstikken ekstra charme.

Visible mending er en opfordring til at beskytte og bevare dine ting ved at reparere dem med forskellige teknikker, der skaber flotte resultater. Genstanden bliver mere unik og får udsmykning og personlighed, og du kan med stolthed være iført dine lappede bukser.

Ordbog:

Visible mending: Synlige reparationer på tøj eller andre tekstilgenstande

Fast fashion: Hurtig mode, hvor produktionen ofte er under ringe vilkår, kvaliteten af produktet er lav, og der er utallige kollektioner om året – alt sammen noget, der fordrer til overforbrug og ”køb og smid væk”-kultur

Slow fashion: Langsom mode, hvor der er taget højde for miljøvenlige ma-terialer og produktionsprocesser og gode arbejdsforhold. Ofte dyrere og af bedre kvalitet, som lægger op til, at man køber mindre og beholder tingene i længere tid. Hjemmelavede ting kan også høre under her, uanset om det er strikket, hæklet eller syet.

Hvorfor forsvandt reparationerne?

Når man taler om, at reparationskulturen er på vej tilbage, betyder det så, at den har været væk? Egentlig ikke, for selvom det ikke længere er gængs viden, og vi ikke længere lærer det i skolen, har lapper og reparationer været en del af modebilledet i varierende grad gennem tiden. Eksempelvis var 1980ernes punk-kultur kendetegnet af, at tøjet skulle have et slidt og lappet look. Og særligt inden for denimverdenen er der længe blevet eksperimenteret med huller, flænser, vaske og andet slitage, der ikke skulle gemmes væk. Men måske kan man sige, at kulturen nu er blevet bredere og også handler mange andre typer af tekstil.

At reparere tøj har historisk set været en del af alle kulturer og samfund, der har haft et forhold til tekstiler. Reparationerne varierede, og man kan både se teknikker, der skulle gøre reparationerne til synlige og udsmykkende elementer af beklædningen, og teknikker, der havde til formål at reparere det pågældende stykke tøj så usynligt som muligt. I nyere tid er vores forhold til reparation af tøj blevet ændret markant, og vi gør det næsten ikke længere.

Overflod og unødvendighed har fjernet det bevarende og beskyttende forhold, vi tidligere har haft til vores tekstil-genstande. I dag køber langt de fleste af os nyt, når det gamle viser tegn på slitage – køb og smid ud er den nye norm.

Mode- og tøjindustrien vil også gerne have os til at købe nyt tøj hele tiden. Derfor er kvaliteten af det tøj, vi kan finde i mange butikker, betydeligt ringere end før i tiden. For når det går i stykker efter at have været i brug en håndfuld gange, så går vi ud og køber noget nyt. Vi er som forbrugere blevet vant til at have konstant adgang til nyt tøj, og tøjet er blevet så billigt, at det økonomisk sjældent ikke kan betale sig at gå til en skrædder.

Man kan let brodere fine blomster over små huller i sin yndlingstrøje 📷@alexbaber via Unsplash

Hvad var kvindernes rolle?

Johanne Stenstrup, kvinden bag bloggen Bedremode.nu, har interviewet Frederik Larsen, som er forsker inden for bæredygtighed og mode. I podcasten ”Da vi glemte at reparere” fortæller han om, hvordan det kan være, at vi holdte op med at reparere vores tøj. En del af forklaringen skal nemlig også findes i kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i midten af sidste århundrede.

Man ønskede at løsrive kvinder fra hjemmet, så man forsøgte at nedtone behovet for dét, der traditionelt set var kvinders opgaver. I 1960erne så mange dét at reparere tøj som noget, der var med til fastholde kvinderne i bestemte kønsroller. Og med et billigere forbrug, hvor tekstiler ikke længere var så kostbare, at man for alt i verden måtte passe på dem, kunne man hjælpe til at frigøre kvinderne fra de ellers nødvendige sysler.

Stoppede sokker har sin egen charme 📷 Via Shutterstock

Hvordan er det kommet igen?

Men håndarbejde og det aktive tilvalg af langsommelige sysler er blevet en velkommen pause fra travlheden i vores nutidige verden. Det er blandt andet en af grundene til at strik, hækling, syning og broderi igen er blevet moderne og udøves af mange forskellige mennesker. At kunne reparere tøjet selv er også et udtryk for nogle af de seneste års tendenser, som både handler om bæredygtighed og det at kunne noget med sine hænder. Og når vi nu lægger mange timer og energi i at skabe vores egne ting, fortjener de jo også at blive brugt og passet på.

Bevæggrunden bag det synlige aspekt af visible mending er aktivistisk. Ved at sætte aktivt fokus på reparationerne sender man et signal til sin omverden om, at reparationer og bevaring kan være noget positivt – noget der er værd at stå ved, frem for noget, der skal skjules og gemmes væk. Vores tøj og tekstiler hænger uadskilleligt sammen med vores liv, så budskabet er: Lad dem leve og udvikle sig sammen med dig.

Det skal du bruge til visible mending:

  • Gode nåle. Gerne i forskellige størrelser så du kan vælge den, der passer bedst til dit materiale
  • Tråd og garn. Valget af garn afhænger af, hvad du reparerer
  • Lapper og stofrester. Gem evt. gamle ting, der ikke kan reddes, og lav det om til lapper
  • Et stoppeæg (som ligner en svamp). Den hjælper med at holde styr på maskerne, hvis du skal reparere strik eller lignende
  • Broderiring. Den hjælper med at styr på stoffet, hvis du skal brodere
  • Stofpen. En stor hjælp hvis du vil lave et motiv eller afmærke, hvor du skal sy
  • Fingerbøl. Det er rart, hvis du skal sy i noget tykt eller tætvævet stof eller gennem mange lag
  • Nipsenåle/sikkerhedsnåle
  • Stofsaks og broderisaks
  • Opsprætter

Her kan du finde inspiration til forskelligt visible mending:


Koginbroderi: En ny teknik med gamle rødder

Du kender helt sikkert til det klassiske korssting og har måske hørt om sashikobroderi, som bruges, når man for eksempel broderer med frie sting eller quilter i hånden. Men hvad er koginbroderi? Lidt enkelt kan man sige, at det er en mellemting mellem de to.

Koginbroderi er talt sashikobroderi, hvor man altså tæller trådene i sit stof og antallet af sting, ligesom du kender det fra korssting. Modsat korsstingsbroderi bruger man dog det japanske sashikosting, også kaldet forsting. Koginbroderiet er kendetegnet af sit grafiske udtryk og geometriske mønstre – en stil, der er tidsløs, og som sagtens kan anvendes af moderne brodøser. Ud fra diagrammer kan man forme et utal af mønstre, som gennem kombinationer og farvevalg kan varieres i en uendelighed.

Kogin broderi

Koginbroderi – Den ultimative grundbog
Af Susan Briscoe
Oversat til dansk af Tine Wessel
128 sider
Turbine
Udkommer i marts 2021 - men kan allerede forudbestilles nu!

Gamle teknikker i nye klæder

Koginbroderiet stammer fra Japan, mere specifikt fra området omkring Hirosaki City. Oprindeligt brugte man det på simple beklædningsgenstande, både arbejdstøjet og søndagstøjet. Broderierne betød, at stoffet blev langt mere slidstærkt og isolerende end den oprindelige vævede metervare. Fordi broderierne udover at pynte også tjente dette praktiske formål, var der tradition for at lade beklædningsgenstande gå i arv fra generation til generation. Slitage og pletter er blevet repareret og dækket, samtidig med at brugsspor fungerede som et levende bevis på, at genstanden blev brugt og værdsat.

Den særlige broderiteknik har stor historisk og kulturel betydning for egnen. Kogin Instituttet i Hirosaki bevarer den dels gennem udstillinger af gamle broderier, dels ved at udvikle teknikken til moderne beklædning og genstande, så nutidens mennesker også finder den interessant, smuk og værdifuld.

Fra Susan Briscoes bog "Koginbroderi - den ultimative grundbog".

Kast dig ud i kogin

Bogen Koginbroderi giver et detaljeret indblik i hele processen fra valg af redskaber og materialer til en guide gennem teknikker og diagramlæsning. Der bruges helt almindelige broderi-redskaber til koginbroderi. Så hvis du allerede har erfaring med enten korssting, frie sting eller sashiko, ejer du garanteret allerede, hvad du har brug for. Hvis ikke det er tilfældet, er det ting, som med sikkerhed kan skaffes hos din lokale broderi- eller hobbyforretning.

Bogen består derudover af en håndfuld fine opskrifter og inspiration til både store og små projekter, såsom knapper, puder, dækkeservietter og bordskånere. Alle opskrifterne er fint forklaret og suppleret med billedvejledninger.

Til sidst er der et stort mønsterbibliotek, hvor du finder diagrammer til både små, simple mønstre og store, komplicerede mønstre – og alt derimellem. Mønsterbiblioteket gør det muligt for dig at designe dit eget mønster ved at sammensætte de forskellige diagrammer.


Sashiko: Et lille sting med mange muligheder

Sparsommelighed og genanvendelse

Sashikobroderi stammer fra 1600-tallets Japan, hvor det blev brugt til at isolere og forstærke tøj. Teknikken blev udviklet på grund af en nødvendig sparsommelighed, da man genanvendte materialer til at lappe ny beklædning eller tekstil til hjemmet. Da teknikken ofte blev brugt til at dække større flader, hjalp selve broderiet med at gøre genstanden mere slidstærk.

På landet i det nordlige Japan var syning en klassisk vinteraktivitet, da kulden og snedækket gjorde det umuligt at opholde sig udendørs. Motiverne tager tit udgangspunkt i naturen, som omgav folkene på landet. Dyr, planter og havet kommer til udtryk gennem organiske formationer og grafiske mønstre. I det gamle Japan havde mange af motiverne også forskellige symbolske betydninger, og man kan finde mønstre, der enten skulle bringe bæreren held i livet eller beskyttelse mod onde ånder.

Oprindeligt broderede man med hvid tråd på indigoblåt lærred, fordi det var de materialer, landmændene havde til rådighed. For at skabe tykkere og mere isolerende tøj syede man flere lag stof sammen. Man brugte gerne gamle og slidte metervarer som mellemlag, men sørgede altid for, at det bedste stykke stof var det øverste. Fordi materialer var kostbare, passede man godt på sit tøj. Genstandene blev bevaret, repareret og værdsat, og når en jakke skulle lappes, udsmykkede man samtidig stoffet med sashiko.

Sashikobroderi

”Ved at lære sashiko-broderi indlærtes værdier som tålmodighed og udholdenhed – essentielle værdier for en landmandskone.”


Sashikobroderi – Den ultimative grundbog
Af Susan Briscoe
Oversat til dansk af Tine Wessel
128 sider
Turbine
Udkom i 2018

Sashiko i den moderne verden

I nyere tid bliver teknikken oftest brugt som dekoration og til broderede kunstværker i alle regnbuens farver. Fordi det primært skal fungere som udsmykning, bruger man for det meste kun ét lag stof, med mindre man ønsker et quiltet look, som minder om de traditionelle broderier – i det tilfælde kan man i dag nøjes med at bruge pladevat mellem to stykker stof.

Sashikobroderi er stadig populært i dag på grund af motivernes helt særlige æstetik. Men måske også på grund af den ro, der følger med, når man laver det. I sin bog Sashikobroderi – den ultimative grundbog skriver Susan Briscoe, at det siges, at sashikobroderi kan fordre kreativitet og have en beroligende og terapeutisk effekt. Det var også en af grundene til, at teknikken blev højt værdsat i det feudale Japan:

”Ved at lære sashikobroderi indlærtes værdier som tålmodighed og udholdenhed – essentielle værdier for en landmandskone.” (Sashikobroderi – den ultimative grundbog s. 9)

Tålmodighed og langsomhed er også værdier, mange mennesker søger i dag. Ved at kaste sig over sashikobroderiernes gentagne mønstre kan man skrue en smule ned for hverdagens hast. Og i Susan Briscoes grundbog finder du over 100 traditionelle mønstre, som kan inspirere til kreativ udfoldelse.

Fra Susan Briscoes bog, "Sashikobroderi - den ultimative håndbog"

For at komme i gang med sashiko skal du bruge:

Går du efter det traditionelle look, så er hvid tråd på indigoblåt stof vejen frem. Men man kan sagtens eksperimentere med farverne for et mere moderne udtryk. Broderiringen kan være en hjælp, hvis du skal sy mange lige linjer, da den hjælper dig med at holde styr på stoffet. Fingerbøllet er en smagssag, nogle foretrækker det, andre gør ikke. Det kan være en fordel, hvis ikke man er vant til at brodere med spidse nåle. Til lange sashikonåle kan man bruge det specielle ”møntfingerbøl”, hvor man med en plade placere på indersiden af hånden kan styre nålen.

Du har også mulighed for at købe et samlet Sashiko starter kit med alt det udstyr, du har har brug for lige her!